Maleren Michael Kviums amorfe kroppe levendegøres i denne danseforestilling, hvor hver figur så at sige fødes ud af maleriet. En danser ankommer – klædt som en tilskuer – og betragter værket. Danseren iklæder sig figurens beklædning, mimer dens udtryk og genskaber posituren som vist på Kviums billede. Figurerne bevæger mig, men hvordan bevæger de sig?
I mødet mellem dans, musik og sang fortolkes en af nutidens store danske malere, hvis kendetegn er hans særlige kroppe og sans for livets mørke sider.
Al musik bliver af Carl Nielsen med spændvidde fra hans folkelige kendte sange til den finkulturelle violin-concert.
NB! Ændret titel. Oprindelig hed forestillingen KVIUM-LAND.
Dansere: Sofia Pintzou, Mikolaj Karczewski, Marius Pinigis
Performere: Palle Granhøj, Darius Berulis
Sangere: Anne Eisensee, Thierry Boisdon
Koreograf: Palle Granhøj
Producent: Granhøj Dans
Varighed: Ca. 60 minutter uden pause