Leaning Tree
Bliv blæst omkuld af et af Europas toneangivende dansekompagnier i dette forunderlige værk, hvor danserne trodser tyngdeloven som vægtløse ånder. En leg om hvad der er virkeligt, og hvad der er kunstigt.
Læs mere
Bliv blæst omkuld af et af Europas toneangivende dansekompagnier i dette forunderlige værk, hvor danserne trodser tyngdeloven som vægtløse ånder. En leg om hvad der er virkeligt, og hvad der er kunstigt.
Læs mere
Dansk Danseteater har sat sig det ambitiøse mål at skabe et nyt symfonisk værk til samtidsdans. Samarbejdet muliggør et værkomfang og et musikalsk niveau, der ellers sjældent kan opnås herhjemme. To kunstnere, feterede inden for deres respektive kunstarter – nemlig Danmarks nye, stærke kompositoriske stemme – Signe Lykke – og den visuelt appellerende koreograf Fernando Melo, leger i Leaning Tree med illusionen om, hvad der er virkeligt, og hvad der er kunstigt. Kontrasten mellem det ydre og et indre gennemsyrer koreografi, scenografi og musik – et undertrykt mørke i en holdt krop og konsekvensen af denne selvkontrol. Musikken er indspillet af Copenhagen Phil.
Ballethistorien er fuld af eksempler på ikoniske og frugtbare samarbejder, hvor komponist og koreograf indgår ligeværdige i skabelsesprocessen. Det tætte parløb mellem koreograf og komponist udforsker nye muligheder, som smelter bevægelse og musik sammen og giver publikum en særlig intens oplevelse.
Dansk Danseteater har i denne ånd bestilt et helt nyt værk, der ved uropførelsen i Skuespilhuset fremføres i samarbejde med Copenhagen Phil – hele Sjællands Symfoniorkester, og lader koreograf Fernando Melo og komponist Signe Lykke arbejde sammen om et nyt kunstnerisk unikt udtryk.
‘Leaning Tree’ er et spil om perspektiv. Publikum inviteres til at opleve et konstant skift mellem forskellige synsvinkler. Gennem en rejse af billeder og lyde transporteres beskueren mellem karakterens indre verden af begravede følelser og en ydre verden af hvordan vi ønsker at fremstille os selv overfor omverdenen.
Melo og Lykke samarbejder om et delikat samspil mellem sceneelementer, dansernes kroppe og klang. Resultatet er en unik teateroplevelse, hvor tingene ikke er helt, som de ser ud: tyngdekraften spiller en anden rolle, bevægelser synes at foregå i slowmotion og karakterer dukker op og forsvinder for øjnene af en.
I samme ånd skaber Signe Lykke et symfonisk værk, der overrasker og fascinerer og skaber spænding mellem det ydre og det indre liv. Værket indspilles efter premieren af Copenhagen Phil for at gøre forestillingen turnevenlig.
’Leaning Tree’ er et nærværende værk fuld af overraskende momenter for publikum, der vækker glæden ved at kunne gennemskue et trick, få sit perspektiv på syn og lytning ændret og skabe sin helt egen fortolkning af det oplevede.
En af hovedinspirationerne for scenografien i ‘Leaning Tree’ er malerierne af den verdensberømte danske kunstmaler Vilhelm Hammershøi. Hans værker indeholder en håndgribelig følelse af spænding og mystik. Disse to ingredienser var nøglen til Fernando Melos skabelsesproces i de helt tidlige stadier. Hammershøjs komposition, brug af lys og skygge og den delvise fortielse af menneskers indre liv skaber en følelse af spænding og inviterer seerne til at betragte de skjulte historier og følelser bag kulisserne. Denne følelse af det ukendte inviterer publikum til at engagere sig i deres egne fortolkninger og fortællinger.
MEDVIRKENDE: Dansk Danseteaters dansere
KOREOGRAF Fernando Melo
KOMPONIST Signe Lykke
ORKESTER Copenhagen Phil
DIRIGENT Christian Øland
LYSDESIGNER Raphael Frisenvænge Solholm
SCENOGRRAFER: Raphael Frisenvænge Solholm & Fernando Melo
KOSTUMEDESIGNER Maria Ipsen
En koncertfortælling med Nis Bang-Mikkelsen, der som Annes far læser op af hendes dagbog, som var det første gang han…
Tobias Trier og Winnie Kristine Christiansen præsenterer som radioværter sangene i programmet ”På Pletten”. De spiller samtlige roller som en…
Folketeatret fejrer Waage Sandøs 60 års skuespillerjubilæum i glansrollen som den gamle konge og patriark, der slipper tøjlerne og ser…
enhed(er) i kurven
total:
Tiden er udløbet. Start venligst forfra med at vælge billetter.