The BeatRoots
En forestilling om dem der er inde i varmen, og dem der er dømt ude. Publikum inviteres til countrykoncert og linedans – en koncert hvor samfundsrelevante konflikter bliver synlige og publikum inviteres til at danse med.
En forestilling om dem der er inde i varmen, og dem der er dømt ude. Publikum inviteres til countrykoncert og linedans – en koncert hvor samfundsrelevante konflikter bliver synlige og publikum inviteres til at danse med.
Du har søgt efter et afsluttet arrangement.
Vælg venligst fra vores aktuelle tilbud i søgemaskinen på billetexpressen.dk
Dato for seneste arrangement: Torsdag, 11. April 2019 19:30
Obs. I nyhedsbrevet, der blev udsendt den 26. marts 2019 til vores medlemmer, står der, at forestillingen, The BeatRoots, finder sted fredag den 29. marts 2019. Dette er en fejl, og vi beklager meget. Den korrekte dato er torsdag den 11. april 2019 kl. 19.30.
The BeatRoots – et mikrokosmos hvor fællesskab og fælles værdier er sat under pres
I koncertformat udspiller der sig i THE BEATROOTS en country-komedie om en tragisk tid, hvor fællesskaberne er i opløsning, udfordret af tidens individualisme. Det er en fortælling, der strækker sig fra en bandkrise til den verdensomspændende politiske krise.
I THE BEATROOTS er vi både i teatret og til koncert. Fra dramatikken stjæler vi den medrivende historie, de genkendelige karakterer og den samfundsrelevante tematik og fra koncerten stjæler vi musikken, vildskaben og publikums engagement.
I forestillingen møder vi familiebandet The BeatRoots. Oprindelig spillede de med brødrenes mor, Mama Nellie, som frontfigur til familiefester, vejfester og lokale sammenkomster. Men med Mama Nellies død må de redefinere deres musikalske ståsted og drømme for fremtiden, og det truer sammenholdet og bandets eksistens.
THE BEATROOTS er et mikrokosmos, der afspejler vores verden, hvor fællesskab og fælles værdier er sat under pres. En verden hvor egenrådighed, frihed og selvtilstrækkelighed har erstattet ideen om ”det fælles bedste”.
THE BEATROOTS er ny dansk musikdramatik skrevet af én af tidens eftertragtede dramatikere Line Mørkeby. Mørkeby står også bag Det Flydende Teaters successer PAGTEN og GRINET og DØDEN samt Det Kongelige Teaters »JEG LØBER«.
På & bag scenen:
Medvirkende: Rolf Hansen & Jacob Teglgaard + Christine Worre Kann & Marie Louise von Bülow
Instruktør: Pelle Nordhøj Kann
Dramatiker: Line Mørkeby
Scenograf: Sir Grand Lear
Komponist & kapelmester: Marie Louise von Bülow
Lysdesigner: Martin Danielsen Barnung
Lyddesigner: Janus Jensen
Fysisk konsulent: Jannik Elkær
Musikalsk arrangement: The BeatRoots
Idé & koncept: Teatergrad
Varighed: 90 minutter
http://www.teatergrad.dk/
I denne smukke og foruroligende soloopera får selvskadere, misbrugere, misbrugte, racister og andre af internettets ensomme eksistenser en stemme. LOL består af 10 sange baseret på virkelige opslag på sociale medier.
KRIGSBØRN er en gribende og livsbekræftende forestilling om børn som ofre. Den skaber debat, behandler menneskets møde med det umenneskelige og rammer direkte i hjertet – men giver også plads til smil og latter.
En absurd og tragikomisk klassiker om den beslutsomme optimist Winnie, der muntert og ufortrødent sludrer og sladrer løs trods det faktum, at hun langsomt synker længere og længere ned i den møgbunke, hun sidder fast i.
enhed(er) i kurven
total:
Tiden er udløbet. Start venligst forfra med at vælge billetter.